SIADs side er aktiv på www.siad.dk hvor man kan  læse netavisen Fem-i-tolv.

Partiet SIAD er igang med at oprette en ny hjemmeside der kommer til at hedde Partiet SIAD, hvor vi kun vil promovere vores politik.

Fra en islamkonference filmet af “Islam-channel”

Udland

Pentagon talsmanden, Geoff Morrell sagde, at Susan Crawford, chefdommer for den militære domstol på Guantanamo, havde droppet anklagerne mod den saudiarabiske Abd al-Rahim al-Nashiri. Den amerikanske militiærdomstol forbeholder sig retten til senere igen at tage sagen op imod den formodede terrorist.

al-Nashiri og 243 andre indsatte vil fortsat være lukket inde, indtil et specialhold fra justitsministeriet har fundet ud af , om de enten skal have deres sager prøvet ved en forbundsdomstol, skal sendes til udlandet for retsforfølgelse der, eller frigives.

Præsident Obama udtaler at ved lukningen af Guantanamo vil det have 1. prioritet at sikre beskyttelsen af det amerikanske folk.
D. 22. januar to dage efter hans indsættelse skrev Obama tre specialordrer og et memorandum der dikterede statsadministrationen at lukke Guantanamo Bay og gennemgå alle formodede terroristers rettergang.

kilde: Washington Times

SIADs kommentar:
Ja Obama lover at den amerikanske sikkerhed kommer frem for alt. Derfor har han lagt pres på EU om at vi skal modtage Guantanamofangerne i Europa. Der er endda lagt et specielt pres på Danmark, fordi vi var en af Bush’s mest loyale allierede.

Så nu risikerer vi om kort tid at have en terrorist som al-Rahim al-Nashiri eller nogen af de 243 andre Guantanamofanger rendende frit rundt i det danske kongerige.

SIAD vil kæmpe til det yderste for at undgå at vi får sendt amerikanske krigsfanger til Danmark mens krigen mod terror stadig pågår. Det er da kun idioter der slipper krigsfanger ud i sit eget samfund, mens krigen stadig står på.

1. 31.jan. 2009 i Swat, Pakistan
Militante talabanere overfalder og dræber 3 lokale sikkerhedsfolk.
 
2. 1. febr. 2009 i Makhachkala,Dagestan ( et land der grænser op til Rusland, Georgien, Aserbadjian og det kaspiske hav)
Formodede islamister åbner ild mod cafè og dræber 4 mennesker.
 
3. 1.febr. 2009 i Siocon, Philipinerne
Moroislamister tager 4 guldgravere til fange, svinebinder dem og hakker dem til døde med macheter.
 
4. 2. febr. 2009 i Uruzgan, Afghanistan
En fedayin selvmordsbomber trænger ind på en træningslejr for politielever og dræber 20.
 
5. 2. febr. 2009 i Quetta, Pakistan
En Shia forretningsmand skudt og dræbt af Sunni ekstremister.
 
6. 2. febr. 2009 i Pattani, Thailand
2 sikkerhedsfolk myrdet af militante muslimer. En af de myrdede blev halshugget og ligene blev derefter brændt.
 
 
Ugerapport 23- 31 jan. 2009
Jihad angreb:       34
dræbte:              104
alvorligt sårede:   116
 
Angreb siden 11.sept.:    12673 angreb med dødelig udgang
 
Oversat af Gunni

Den manglende integration som våben.

Med hensyn til Israels behandling af de palæstinensiske flygtninge er offentligheden i Vesten konstant blevet fyldt med ”fejl-orientering!” Det er ganske rigtigt, at flygtningene bor og lever under jammerlige forhold, men det er ikke Israels skyld! For det første har mange mellemøstlige arabere en begrænset forståelse for sundhed og hygiejne. Åbne kloakledninger, eller ingen, har været en del af deres liv i mange århundreder. For det andet var det ikke Israel, der byggede flygtningelejrene – det var araberne!

Da Israel drog ind i Judæa, Samaria og Gazastriben i 1967, levede indbyggerne i lejrene efter 19 år under arabisk styre under de samme usle og elendige forhold, som eksisterede i 1949.

For det tredje har Israel gentagne gange forsøgt at flytte palæstinenserne ind i bedre forhold, men har hver gang mødt stærk modstand fra FN!

Siden 1970 har Israel været engageret i at forbedre de nævnte forhold. Fra dette år tog Israel synlige tiltag til en stor forbedring af situationen vedrørende boligforhold og infrastruktur. Der blev bygget ni boligprojekter med plads til 10.000 familier, som valgte at forlade lejrene. Hver familie fik et stykke land, og mere end 70 procent af familierne byggede deres hjem efter behov og valg. De nye nabolag blev bygget på statsejet land inden for kommuner nær lejrene. De fik deres eget elektricitetsværk, vand, kloak, veje, asfalterede fortove og udbyggede omgivelser. I hvert nabolag blev der bygget offentlige bygninger: skoler, klinikker, indkøbscentre og moskeer. Den politik er blevet fortsat. Den palæstinensiske familie bliver officielt ejer af den nye bolig og bliver registreret i ejendomsregistret.

Med egne begrænsede ressourcer til rådighed har Israel været i stand til at løse dette yderst vanskelige problem på egen hånd. Israel har vist, at der er en løsning på problemet.

(Men der er et problem, som hverken Israel eller omverdenen kan eller vil løse, det er den voldsomme palæstinensiske befolkningstilvækst!! – Det samme problem, som gør sig gældende i alle lande, hvor der bor arabere – det er der et virkeligt alvorligt og dystert perspektiv i for fremtiden! )

Siden 1971 er en næsten ubemærket FN-resolution om Gazastriben blevet vedtaget årligt (indtil …!) med følgende ordlyd: ”Generalforsamlingen … gentager sit krav om, at Israel afstår fra at fjerne og omplacere palæstinensiske flygtninge i Gazastriben …”

Et typisk års stemmeafgivning, 30. oktober 1987, var 150 for, to imod – Israel og USA. Tre undlod at stemme – Costa Rica, Liberia og Zaire.

En lignende årlig afstemning om Vestbredden siger:  ”Generalforsamlingen … er bekymret … over Israels planer om at flytte og omplacere de palæstinensiske flygtninge på Vestbredden og ødelægge deres lejre, … kræver igen af Israel, at de afstår fra deres planer og afholder sig fra enhver aktivitet, der fører til fjernelse og omplacering af de palæstinensiske flygtninge på Vestbredden … ”

De, der prædiker, at vi må gøre noget ved situationen i de palæstinensiske lejre, og som revser Israel for ikke at forbedre forholdene, er de selvsamme personer, der støtter de FN-resolutioner som fastholder flygtningene i deres elendige situation.

FN vil ikke have flygtningene ud af lejrene; de vil have Israel ud af landet!

Den manglende integration af de palæstinensiske flygtninge bliver gjort til et våben imod Israel.

(Fortsættelse følger)

Kirsten Madsen

JPost.com d. 1. febr. 2009 skrevet af Yaakov Katz 

Udsagn fra beboere i Gaza til israelske undersøgelsesdommere.

Nuaf Atar fortæller at Hamas brugte skolerne til deres raketangreb på Israel fordi de vidste at de israelske soldater ikke ville angribe skoler.
 
De forsyninger af UNRWA- mad og medicin som Israel lod passere grænsen blev “overtaget” af Hamas, der nægtede at uddele dem til al-Fatah tilhængere. Samtidig blev medicinen solgt for penge i stedet for at blive uddelt gratis.
 
Endvidere brugte Hamas madkuponerne til at hverve folk til deres hær.
 
Oversat af Gunni

Artikel oversat fra engelsk

Af: Steven Plaut

Erdogan kritiserer Israel for at slå børn ihjel på stranden. Måske skulle han kigge lidt på sin egen historie før han kaster med sten. Armensk kvinde og hendes børn sultet ihjel under det armenske folkedrab begået af tyrkerne

Den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan fik et raserianfald i forbindelse med Davos-mødet om verdensøkonomien for nylig. Med fråde om munden rasede han over Israels påståede “massakre på uskyldige kvinder og børn” i den nylige militæroperation mod de genocidale Hamas-terrorister i Gaza-striben.
Han udvandrede i demonstrativ foragt, da Israels præsident, Shimon Peres, rejste sig for at tale til de delegerede. Han anklagede gentagne gange Israel for “massemord” i Gaza. Han skvaldrede uafladeligt løs om, hvordan Israel havde omdannet Gaza-striben til et “friluftsfængsel”.
…

Da Erdogan vendte tilbage til Tyrkiet, blev han modtaget i Istanbuls lufthavn af flere tusinde mennesker, der vinkede med tyrkiske og palæstinensiske flag, mens de råbte: “Tyrkiet er stolt af dig.”
Hvad kan man give som svar på Erdogans arrogante skvaldren om Israels defensive operationer i Gaza? Tjah, f. eks. at i Tyrkiet  – i modsætning til Israel – bliver islamister rutinemæssigt taget med “ud bagved” og skudt.

Tyrkiet invaderede ligeledes de kurdiske områder i det nordlige Irak og mejede enhver kurder ned, der stillede sig i vejen, på grund af kurdiske provokationer, der ikke engang var i nærheden af, hvad Hamas-barbarerne præsterede med 8000 raketter ind over Israel fra Gaza.
Men hvad skal man ellers udlede af denne temperamentsopvisning af en premierminister fra et land, der forsøger at opnå medlemskab af EU?
Jeg vil tillade mig at svare Erdogan ved at bringe følgende resumé af konflikten:

Besættelsen er fuldkommen ulovlig og er ikke anerkendt som legitim af ét eneste land på kloden udover besættelsesmagten. Besætteren foretog massefordrivelse og etnisk udrensning, da den ulovlige besættelse blev påtvunget ofrene. Den indsatte ulovligt tusindvis af sine egne indbyggere som bosættere i de områder, den fortsat besætter. Dens “menneskerettighedsrekord” i de besatte områder har været gruopvækkende. Den trodser fortsat verdensopinionen, mens den indfører militær kontrol og undertrykkelse over for de ulykkelige indbyggere i de ulovligt besatte områder. Desuden er dens menneskerettighedsrekord på hjemmefronten næsten lige så gruopvækkende. Den er et apartheid-regime, hvor minoriteter diskrimineres og åbenlyst chikaneres. Den er en militarist-entitet, der blev skabt via gennemførelse af et sæt massive forbrydelser mod menneskeheden, herunder etnisk udrensning og massemord. Den er i sandhed ofte blevet beskyldt for at have begået folkemord fra dag 1 af sin eksistens. Der er alvorlig tvivl om, at den overhovedet har nogen moralsk ret til at eksistere som en uafhængig stat. Dens hovedstad, der anses som en hellig by af mange religioner, tilhører den måske slet ikke med rimelighed overhovedet. Den by blev erobret fra dens retmæssige ejere ved hjælp af militærmagt, og dens religiøse helligdomme blev plyndret og omdannet til at tjene regimet.

Ovenstående handler naturligvis om Tyrkiet.

De besatte områder, hvor etnisk udrensning blev foretaget af den tyrkiske besættelsesmagt, henviser til det nordlige Cypern. Tyrkiet invaderede ulovligt Cypern, en uafhængig stat (nu en del af NATO og EU) i 1974 og bemægtigede sig med magt omkring en tredjedel af øen.
Derefter landsforviste den hele den græske befolkning fra disse besatte områder. Hundredtusindvis af uskyldige græsk-cyprioter blev gjort hjemløse på grund af Tyrkiets militære aggression. Ikke ét eneste land på jorden anerkender den “marionetrepublik”, som Tyrkiet stadig opretholder der. For at fastholde sit greb om det nordlige Cypern overførte Tyrkiet mange tusinde af sine egne indbyggere til det nordlige Cypern som ulovlige bosættere. Det nordlige Cypern er ikke engang det eneste besatte område, der kontrolleres og fastholdes af det moderne Tyrkiet.

I 1939 marcherede Tyrkiet ganske enkelt ind i Alexandretta-området i Syrien, på daværende tidspunkt et fransk protektorat, og annekterede det. De etniske tyrkere i området var en minoritet af befolkningen. Den tyrkiske erobring var ikke baseret på andet end Tyrkiets begær efter at overtage kontrollen med de storartede havnefaciliteter på stedet. Syrien betragter stadig området som sit eget (selvfølgelig anser det også Israel, Jordan, Libanon og Cypern som sit eget). Tyrkiet har ikke vist interesse i at fjerne sine bosættere fra Alexandretta. Tyrkiets kontrol over andre områder såsom området omkring Kars nær den armenske grænse eller områder i Thrakien er ligeledes baseret på tvivlsom legitimitet og problematiske påstande.
Tyrkiet er et semi-demokrati, hvor militæret udøver enorm politisk magt. Respekten for menneskerettigheder i Tyrkiet er bemærkelsesværdig ved sit fravær.
Kurdiske, armenske og andre etniske minoriteter er med magt blevet tyrkificeret. Religiøse minoriteter, såsom alevierne, bliver forfulgt. Censur er normalt. Kurdiske områder har været underkastet undtagelsestilstand.
Brutal magt er blevet anvendt mod kurdiske separatister og andre politiske grupper. Det tyrkiske militærs kampagner mod kurderne får Israels nylige indtrængen i Gaza-striben til at fremstå som en skovtur i sammenligning.
Frem til 2003 var det forbudt at tale kurdisk i radio eller TV; det kurdiske alfabet må stadig ikke anvendes. I henhold til adskillige menneskerettighedsorganisationer er menneskerettighedstilstanden i Tyrkiet stadig oprørende.
Kvinder i Tyrkiet bliver dårligt behandlet; indtil for nylig skulle kvinder, der søgte optagelse på universiteter, igennem en jomfrutest. Det tyrkiske militærpoliti dræber rutinemæssigt civile. Journalister er blevet snigmyrdet.

I sandhed et friluftsfængsel.

Men dagens overgreb i Tyrkiet blegner i sammenligning med de massemord og etniske udrensninger, der ledsagede det moderne Tyrkiets egen fødsel. Da det ottomanske imperium kollapsede under 1. Verdenskrig overtog etniske tyrkere under anførsel af Ataturk kontrollen over det meste af Anatolien.

Her er det døde armenske børn der ligger i en massegrav. Over en million mennesker blev dræbt af tyrkerne i dette folkedrab

Tyrkiet har aldrig anerkendt folkedrabet på armenierne. De nægter det den dag idag, trods beviserne. Her armenske mænd halshuggede og hovederne sat på stager af tyrkerne

De berygtede massemord, af nogle anset som folkemord, på etniske armeniere ledsagede den tyrkiske kampagne for selvstændighed.
Noget mindre kendt i Vesten er det faktum, at Tyrkiets skabelse også blev ledsaget af massefordrivelse af det meste af den græske befolkning i Anatolien.  Grækerne havde levet i Anatolien i tusinder af år, før den første tyrk overhovedet satte sine ben i området. Homer var anatolier. Det vestlige Anatolien indeholdt i begyndelsen af det 20. årh. store områder med etnisk græske befolkningsflertal. Da det ottomanske imperium faldt fra hinanden, erklærede de store græske befolkninger deres egen uafhængighed af Tyrkiet og deres union med Grækenland.
Områderne omkring Smyrna og dele af Thrakien med deres store græske befolkninger formodedes at komme under græsk suverænitet i selvbestemmelsens navn. Storbritanniens Lloyd George var blandt dem, der havde afgivet løfter derom.

Mellem 1919 og 1922 udkæmpede Grækenland og Tyrkiet en blodig krig om Anatolien. Ingen ved, hvor mange grækere der blev slagtet af tyrkerne i krigen. Men grækerne tabte, og stort set hele den græske befolkning – mange hundrede tusinde mennesker, blev fordrevet en masse fra deres urgamle hjemlande af tyrkerne.

Næsten fire gange så mange grækere blev fordrevet fra Anatolien som antallet af “palæstinensere”, der blev flygtninge som et resultat af, at de flygtede fra det territorium, der blev det uafhængige Israel i 1948.

De anatolske grækere fik aldrig nogen “ret til at vende tilbage”.

Så er der den lille sag om Konstantinopel. Grækernes krav på Istanbul er mindst hundrede gange mere berettigede end noget arabisk krav på Jerusalem. Konstantinopel havde altid været en græsk by, indtil den blev erobret af tyrkerne så sent som 1453. Byens græske kirker blev lavet om til moskeer, og nogle af dem er i dag tyrkiske museer.

Tyrkiet har aldrig tilbudt at gøre Konstantinopel til en international by eller at overdrage halvdelen af den til de forurettede grækere. Samtidig består en hel sektion af Athen af de græske familier, der blev fordrevet fra Smyrna (Izmir). Andre indbyggere i Athen er etniske grækere, der blev fordrevet fra det ulovligt besatte nordlige Cypern.

Efter sin tirade fortalte premierminister Erdogan pressen: “Min vrede over Gaza er rettet mod den israelske regering, ikke mod jøder.”

Hele verdens afsky over dette hykleri er til gengæld rettet mod Erdogan og ikke mod det tyrkiske folk. Når alt kommer til alt – så fortjener det tyrkiske folk bedre.

Tyrkiske soldater der har skiftet krigstøjet ud med deres pæneste uniform for at blive foreviget sammen med to kristne armeniere de har halshugget. Tyrkiet har aldrig taget afstand fra dette folkedrab og dermed billiger de det. Og med denne billigelse kan det ske igen

________________________________________
Steven Plaut is a professor at the Graduate School of the Business Administration at the University of Haifa and is a columnist for the Jewish Press. A collection of his commentaries on the current events in Israel can be found on his “blog” at www.stevenplaut.blogspot.com.

Oversat og bearbejdet fra engelsk:

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=492D76A0-3FD9-457C-89FA-626C54F05FAF

Erstatning ?

Vores uønskede ”ven” – den Tuneser der blev påtvunget Danske skatteydere til evig forsørgelse her i landet - prøver nu at få raget en erstatning til sig.

Grunden? Jo, fordi højsteret kaldte hans ti måneders fængsling for uberretiget, og grunden til det?  Jo PET ville ikke udlevere alle papirerne, som de ifølge den nye lov heller ikke behøver for at få manden udvist.  Sagen her var bare, at denne her gut samtidig havde en ”lille” hobby som jihadist og målet var som bekendt Kurt Westergaard.

Hvis denne starut af en Tuneser skulle have held til at snøre den Danske stat for en pose penge, fordi vi af RENT humanitære grunde ikke kyler ham tilbage, hvor han kommer fra, – en praksis som SIAD lover at få sat en stopper for, –  ja så står verden snart ikke længere.

I forvejen lever hverken han eller Sandholmlejren op til den nye lov, hvor den potientelle lystmorder hver gang skulle melde sig. Det i sig selv burde være mere end belønning nok.

Det ønskværdige ville snart være at vi stopper denne blødsødenhed for disse mennesker, der intet godt vil os, og som kun er her for at udnytte Danskernes umådelige godhed og tålmodighed. Vi skal kyle dem hjem hvor de kom fra, uanset hvilke tårevædende historier de uimodsagt får lov til at fremføre i div. medier.

V.S.

Norge følger Sveriges Dhimmikurs

Ja så faldt endnu et lille stykke af Norges anseelse blandt frie mennesker, og nej denne gang menes der ikke den utålelige antisemitisme der vælter frem overalt i Norge selv fra højeste sted. Denne gang er det fordi Nordmændene IGEN har måtte tygge sig igennem en salamiskive fra trusselskulturen og dødsideologien islam.

Så ganske ligesom i Sverige, kan de islamiske betjente nu ”smykke” sig med en Hijab.

Ser fremtiden ikke yderst ”interessant” ud ?
Vi ser med stor spænding på fremtiden

J.S.

af Gunni Jørgensen, formand for Jyllandsafd.

Brug din stemme ved næste valg!

Den danske ambassade i Syrien sat i brand (2006)

Torsdag d. 5. februar var det så 3 år siden den Danske og Norske ambassade stod i lys lue og var udsat for total hærværk af en flok uvidende bæster som blev styret af de øverste imamer.
 
At angribe et lands ambassade er det samme som at angribe selve landet, det er derfor ambassadens folk nyder diplomatisk imunitet- fordi de står under det lands beskyttelse som ambassaden tilhører. At angribe et lands ambassade er det samme som en krigserklæring og burde være fulgt op af den danske regering med udvisning af alle rabiate og utilpassede muslimer samt alle imamerne uden undtagelse.

 
Men hvad gjorde den danske regering? Vores statsminister krøb sammen foran al- Jazeeras journalist og var ved at banke panden i gulvet for at undskylde og forklare de demokratiske spilleregler. Vore store verdensfirmaer var ved at falde over hinanden for at undskylde – HVAD? For et par håndører kryber man i støvet for disse barbarer der ikke kender til menneskelighed og aldrig nogensinde har undskyldt deres egne handlinger.
 
Det er også forstemmende at man ikke kan finde ud af at straffe disse sølle lasede skibskapere, de ville såmænd have gavn af at komme i et vestligt fængsel og blive fedet lidt op og få lært noget menneskelighed. For de får jo ikke selv gavn af de mange millioner der skovles ind, det er da tydeligt. Et godt gæt er at disse uslinge er udsendt af Hamas eller al-Quaida, som bruger milionerne til våbenkøb der så bliver smuglet ind i Gaza. Hvor skulle folk i Gaza ellers få raketter fra?
Det er utroligt at de vestlige lande ikke kan beskytte deres egne skibe.
 
Jeg glemmer ALDRIG synet af det lille stykke brændende Danmark der blev vist i TV den dag for 3 år siden – og nu har vore gader i storbyerne snart været brændende længe og frygten har tag i mange af storbyernes indbyggere.
 
SKAL VI LEVE I FRYGT OG ANGST – ELLER SKAL VI TAGE KAMPEN OP MOD DETTE UVÆSEN VED NAVN ISLAM?
 
Hvis DU vil gøre noget så sæt din underskrift på en vælgererklæring og stem partiet SIAD ind i folketinget og vær med til at stoppe dette galehus. BRUG DIN STEMME VED NÆSTE VALG!
 
Gunni Jørgensen, formand for Jyllandsafd.
gunnisiad@gmail.com