Hermed fortsættes gennemgangen af bogen: Det store bedrag ! Myten om det palæstinensiske folk

Den manglende integration som våben.

Med hensyn til Israels behandling af de palæstinensiske flygtninge er offentligheden i Vesten konstant blevet fyldt med ”fejl-orientering!” Det er ganske rigtigt, at flygtningene bor og lever under jammerlige forhold, men det er ikke Israels skyld! For det første har mange mellemøstlige arabere en begrænset forståelse for sundhed og hygiejne. Åbne kloakledninger, eller ingen, har været en del af deres liv i mange århundreder. For det andet var det ikke Israel, der byggede flygtningelejrene – det var araberne!

Da Israel drog ind i Judæa, Samaria og Gazastriben i 1967, levede indbyggerne i lejrene efter 19 år under arabisk styre under de samme usle og elendige forhold, som eksisterede i 1949.

For det tredje har Israel gentagne gange forsøgt at flytte palæstinenserne ind i bedre forhold, men har hver gang mødt stærk modstand fra FN!

Siden 1970 har Israel været engageret i at forbedre de nævnte forhold. Fra dette år tog Israel synlige tiltag til en stor forbedring af situationen vedrørende boligforhold og infrastruktur. Der blev bygget ni boligprojekter med plads til 10.000 familier, som valgte at forlade lejrene. Hver familie fik et stykke land, og mere end 70 procent af familierne byggede deres hjem efter behov og valg. De nye nabolag blev bygget på statsejet land inden for kommuner nær lejrene. De fik deres eget elektricitetsværk, vand, kloak, veje, asfalterede fortove og udbyggede omgivelser. I hvert nabolag blev der bygget offentlige bygninger: skoler, klinikker, indkøbscentre og moskeer. Den politik er blevet fortsat. Den palæstinensiske familie bliver officielt ejer af den nye bolig og bliver registreret i ejendomsregistret.

Med egne begrænsede ressourcer til rådighed har Israel været i stand til at løse dette yderst vanskelige problem på egen hånd. Israel har vist, at der er en løsning på problemet.

(Men der er et problem, som hverken Israel eller omverdenen kan eller vil løse, det er den voldsomme palæstinensiske befolkningstilvækst!! – Det samme problem, som gør sig gældende i alle lande, hvor der bor arabere – det er der et virkeligt alvorligt og dystert perspektiv i for fremtiden! )

Siden 1971 er en næsten ubemærket FN-resolution om Gazastriben blevet vedtaget årligt (indtil …!) med følgende ordlyd: ”Generalforsamlingen … gentager sit krav om, at Israel afstår fra at fjerne og omplacere palæstinensiske flygtninge i Gazastriben …”

Et typisk års stemmeafgivning, 30. oktober 1987, var 150 for, to imod – Israel og USA. Tre undlod at stemme – Costa Rica, Liberia og Zaire.

En lignende årlig afstemning om Vestbredden siger:  ”Generalforsamlingen … er bekymret … over Israels planer om at flytte og omplacere de palæstinensiske flygtninge på Vestbredden og ødelægge deres lejre, … kræver igen af Israel, at de afstår fra deres planer og afholder sig fra enhver aktivitet, der fører til fjernelse og omplacering af de palæstinensiske flygtninge på Vestbredden … ”

De, der prædiker, at vi må gøre noget ved situationen i de palæstinensiske lejre, og som revser Israel for ikke at forbedre forholdene, er de selvsamme personer, der støtter de FN-resolutioner som fastholder flygtningene i deres elendige situation.

FN vil ikke have flygtningene ud af lejrene; de vil have Israel ud af landet!

Den manglende integration af de palæstinensiske flygtninge bliver gjort til et våben imod Israel.

(Fortsættelse følger)

Kirsten Madsen